Ulver: Bergtatt - Et Eeventyr I 5 Capitler Lyrics

De ventede TA¸sens Hiemkomst
Hun vaer i mA¸rck Skog faren vild
Sneens Tepper hafde bredet sig hen
Paa Stien hiem - hendes eeneste Ven

Om hun bare kunde
FA¸lge Stiernernes Baner
Ey hun skulde vildfare
Blandt disse mA¸rcke Graner

Skogens mA¸rcke Arme forbarmede sig ofver dend fremmede GiA¦st
Giorde hende vaer i siine inderste Tankers Veemod
At i Bergekongens Kammer tA¸rstes efter Christenblod

[De Underjordiske:]
A«Det nA¦rmer sig stille: Een sA¸rgeklA¦st Pige
Sidder derinde med foldede HA¦nder
Hun sender een BA¸n til det himmeldske RigeA»

Ofver hendes Hode
Det drybber fra Qviist
Draabe for Draabe som Blodet
Fra Kroppen til Jesu Christ

[Pigen:]
A«Aa, eismal i ein uggin Skog
Eg kjenn at i Kveld
I Kveld tenkjer ingen paa megA»

Sagte vender hun Hovedet halfft
Lyddende fjA¦rnt til Ord som bli'r talt
Et StA¦d under Bakken, om Hiertets Vee

[Pigen:]
A«Sola gaar bak Aase ned
Skuggan' bli saa lange
Natte kjem snart atteved
Teke meg i FangeA»

De Taaren dend fulgte hendes Savn
Een LA¦ngsel hiem til siine
Hun vilde saa gierne hafve dem i siin Favn
Sorrigen sadte Rood i navnlA¸s Piine

Hun graader
Hun falmer
Hun seer ey paa Nattesti

Hun falder i Sofn paa Moseseng
Oc aldting tier
Saa dA¦cker et Mulm
Hendes DrA¸mmers Stier

Langveysfra blifver hun iagttagen
A˜ine, mange Graablick
Medens Maanen tavst glider

[Pigen:]
A«Eg merkje kalde A˜yne
Kva er eg vA¡r - maa vA¦re snar
FA¸r Trolldomskraft med Makt meg tarA»

A˜ine holder hende endnu
Seer fra nysgierrig FjA¦rnhed

Norsk Nat iiser
Naar Lyd lig hylende Varg sA¦tter
Torden ruller
(Angsten blusser)

Verden er Sneen
- stille
Alleene hun aander
Hierteslag banker
Blodet iisner i Aarene

[De Underjordiske:]
A«Sorrigens Kilde hviler
Paa de torneklA¦dte TrA¦er
Hun er saa vacker een Dyd
Hendes DrA¸m Solspell indvierA»

Paa disse hvide Kinder
Paa denne smiilforladte Mund
Taarerne i Elver strA¸mmer
Naar Verden er i Blund

Hun vaagner paa Skyggefulde Stier
I Skogens dybe grA¸nne Kammer
Da hvidsker een Stemme paanye
Bag rankedA¦ckede Stammer

[Stemmen:]
A«Kom, om du vil! Kom i MA¸rcket!
Mit sorte A˜ie skald vinde dig!
Mit blA¸de Haar skald binde dig!A»
(Saa dragende, sugende Ord ...)

[Pigen:]
A«O sA¸de RA¸st, hvi vA¦cker du
Min hemmelige Smerte nu
I disse stille Lunde?A»

[Stemmen:]
A«TA¸s, hvad venter du her at vinde?
FA¸lg mig i Dalen need...
Hvorledes kand du faae aff Minde
Voor Lycke, voor Hiemmefred?A»

[Pigen:]
A«Eg forstaar ikkje - eg er saa rar ...
... Si maa eg - maa eg?A»

Pigen bad for sig
Det maatte ey hende hiA¦lpe
Oc med det een nye Pige de rA¸fvede
Foer med hende som de vilde
Oc ey som de skulde

Til der, hvor Skyggernes Huus hun saae
Saa kolde oc evigblaae

Fjeldet tog hende ind
Til sit haarde Graabergkind
Igien herskede Natten dend sorte
Oc nu er hun borte...

Hun skriger med sidste Pust aff siin Stemme
Een Epoche vi aldrig vil glemme
- Een forstened Krop

... Maanen er borte
Ocsaa Stiernerne ere sluknede

Hu! det regner og det blA¦s;
For langt nord i Fjellom
Djupt under Hellom
Der leikar det ...